Her kommer et hverdagseksempel på, hvorfor det nogle gange er utrolig svært at være forældre til flere børn,når en af dem er autist... David var hjemme med alle tre børn,og jeg var til kvindehygge. Jeg får en sms om vagtlæge, perle og panik... Nora på 2 havde puttet en rund træperle op i næsen, og den sad urokkeligt fast! Imens David prøver at finde vagtlægens telefonnummer, og etablere kontakt til eksperten der skal redde barnet fra perlen, styrter Laura rundt i panik! Hun er utrøstelig, taler konstant til david (der prøver at tale med lægen...) og løber i fast rutefart mellem ulykken og den trygge base der skal løse krisen. Imens udtrykker hun højlydt sin angst "Hvad nu hvis den ikke kan komme ud, HVAD SKER DER SÅ?" ........Stakkels David. Og stakkels Laura. Sarah, vores mellemste på 9, er som sædvanlig en ø af ro. Hun leder roligt lille Nora ind på hendes værelse,demonstrerer en "snotter" for lillesøster, og præsenterer det udskudte bytte - der sidder på pegefingeren - for far, med kommentaren "Ad, hvor ulækkert!".
Sarah er en skinnende perle i vores familie, der lidt for ofte ikke får lov til at vise sine fantastiske egenskaber, fordi hun er lukket inde i en skal af manglende opmærksomhed. Jeg skal huske at fortælle hende hvor meget vi værdsætter at hun ofte skal være storesøster for begge hendes søstre, selv om det ikke burde være sådan.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar